På gården Ballesminde, som er beliggende i udkanten af trekantsområdet, tæt på motorvej og alligevel så langt væk at skov, mark og eng er naboer, går tiden med ro og hygge, leg med hundene og syslen med de aktiviteter, der lige er tid til.

Vi er et par midt i 30′erne, Henriette og Jimmi, der købte gården af Henriettes forældre, efter at de havde boet der i 15 år og havde drevet en hundepension det meste af tiden.

Hundepensionen blev dog ikke overtaget, da vi ikke mener vi vil være så bundet af andre folks kæledyr.

Meget af den hjemmelige tid går med at reparere på den Land-Rover som bliver brugt til off-road ved diverse arrangementer, både i Danmark, men også i udlandet. Bilen hedder Nemo og er blå som vandet, med fisk på siden. Og dermed hedder holdet der kører også Team Nemo.

Hundene, 3 stk. er alle 3 af racen Nova Scotia Duck Tolling Retriever, en canadisk vandapporterings hund. Det er en utrolig glad og livlig hund, dog skal man ikke tage fejl. For kan den snyde sin ejer, så gør den det! Gerne hvad angår leg, hvor den konstant forsøger at lokke ejeren med i legen og den vej igennem være glad.

Henriette bruger også en del af hendes fritid på hundetræning, idet hun er instruktør i dansk kennel Klub og underviser i Kreds5, Vejle afdelingen.

Skulle du komme forbi og have lyst til en kop kaffe og snakke med os om hunde, biler eller andet der lige falder dig ind, så drej ned i gårdpladsen og hils på.

 

 

Written on January 28th, 2012 , Gården, Hunde Tags: , , , , , , , ,

Ballesminde's side is proudly powered by WordPress and the Theme Adventure by Eric Schwarz
Entries (RSS) and Comments (RSS).

Ballesminde's side

-om gården Ballesminde